Tilbud og kommende aktiviteter


14-03-2020 kl. 10:00

Korkoncert med Sigurd Barrett ifm genforeningsjubilæet

for alle voksne, der kan lide at synge


I forbindelse med 100 året for genforeningen laver vi endnu et brag af en kor-fest sammen med Sigurd Barrett.

Da han senest gæstede os i 2018 sammen med Jakob Høgsbro og Kammerkoret Vox Humana stod mere end 300 voksenkorsangere fra lokalområdet på scenen sammen med ham i Alsion.

Vi forventer, at tilslutningen bliver mindst lige så stor til dette projekt, der bliver et festfyrværkeri af Sigurd Barretts nyskrevne sange om genforeningen arrangeret og dirigeret af Jakob Høgsbro.
 

Det Sønderjyske Sangcenter inviterer således til to forrygende dage:

Lørdag d. 14. marts på Sønderborg Musikskole, Skovvej 16, 6400 Sønderborg
Kl. 10.00 - 17.00: workshop under ledelse af Jakob Høgsbro og Mette Rasmussen.
Tidsrammen er foreløbig, det endelige program følger efterår 2019.
 

Søndag d. 15. marts i Koncertsalen Alsion, Alsion 2, Sønderborg
11.00 - 15.30 workshop under ledelse af Jakob Høgsbro og Mette Rasmussen. Tidsrammen er foreløbig, det endelige program følger efterår 2019.
16.00 - ca 17.30 Koncert

PRIS ved tilmeldinger før d. 31.12.2019 kr. 200 for hele weekenden inkl. node
PRIS ved tilmeldinger efter d. 1.1.2020 kr. 250 for hele weekenden inkl. node

TILMELDINGSFRIST: d. 1. februar 2020

Arrangementet er lukket for flere tilmeldinger.

Det Sønderjyske Sangcenter tilbyder i tillæg til ovenstående mulighed for at øve sangene igennem på en workshop i stemmetræning to ca uger før. Læs mere og tilmeld dig HER

Billetter til koncerten for publikum, der ikke medvirker, kan købes til kr. 90 / kr. 110 HER

Vi har en klar forventning om at projektet bliver en stor oplevelse for voksenkorene i det Sønderjyske område. Dels vil det kunstneriske arbejde med Sigurd Barrett og Jakob Høgsbro kunne udvikle korene musikalsk, dels vil projektet fremme samarbejdet mellem korene til gavn for en endnu bedre korkultur i Sønderborg Kommune.

Projektet er støttet af Sønderborg Kommune.